Den nye overenskomst skal understøtte elevernes læring

På gymnasierne har vi undgået en lockout som den der i øjeblikket udspiller sig på landets folkeskoler. Vore elever får den undervisning de skal have, og 3g'erne får deres studentereksamen. Det er vedtaget en ny overenskomst for gymnasielærerne, som indebærer, at der ikke længere er faste timenormer for lærernes arbejdsopgaver, og at det er den lokale ledelse, der efter drøftelse med den enkelte lærer fastlægger lærerens arbejdsopgaver.

Gymnasielærerne har generelt været utilfredse med den nye overenskomst, og det er udelukkende afstemningsreglerne med sammenkædning med det øvrige AC-område der gør, at overenskomsten er blevet vedtaget. Jeg er overbevist om, at lærerne på Ørestad Gymnasium ligesom gymnasielærerne i øvrigt har stemt nej til overenskomsten. Men alligevel er jeg optimistisk med hensyn til at vi kan implementere overenskomsten på en måde både er god for skolen og lærerne.

Vi skal implementere overenskomsten samtidig med at vi har store økonomiske udfordringer. Især 28-loftet giver os store udfordringer, da vi i hver klasse mangler indtægterne fra 4 elever. Hertil kommer finanslovsbesparelser i de kommende år pg den 6% lønstigning som lærerne har fået for at acceptere overenskomsten. I ledelsen vurderer vi, at der i det kommende budget for 2014 skal ske effektiviseringer på ca. 10%, og det er vi nødt til at forberede fra det kommende skoleår. Vi skal ikke effektivisere på grund af overenskomsten, men tilfældigvis kommer den nye overenskomst, samtidig med at vi står over for en række sparekrav.

I den gamle overenskomst var vi i tilrettelæggelsen af lærernes arbejde bundet til at tildele forudbestemte timetal til undervisning, forberedelse af undervisning, evaluering og opvareretning. Nu lægger vi fra ledelsens side op til, at lærerne inden for det samlede årlige arbejdstimetal løser en række opgaver, som er udspecificeret i årsplanen. Det er så læreren selv. der - i dialog med en leder og i samarbejde med de teams læreren er tilknyttet - prioriterer hvor meget tid der skal gå vil at løse de enkelte opgaver. Læreren kan først og fremmest forholde sig til, hvor det giver mest mening for eleverne, at læreren bruger sin arbejdstid. Vi vil gennemføre dialoger i årets løb mellem den nærmeste leder og læreren om lærerens opgaver, bl.a. for sammen med læreren at drøfte prioriteringer, så vi kan undgå stress.

Me den nye overenskomst vil vi gerne opnå tre ting:

• styrke samarbejdet mellem lærerne i studieretningsteams og faggrupper, så de bliver arbejdsfællesskaber hvor der produceres gode undervisningsforløb i fællesskab og danner ramme om kollegial supervision 
• tættere opfølgning på eleverne, så den enkelte eleve får mere - og mere systematisk - feedback, og så der er fokus på klassernes trivsel og læringsmiljø
• mere "tæt-på-ledelse", så ledelsen er i tæt dialog med den enkelte lærer om dennes arbejdsopgaver og resultater, og så ledelsen er tættere på klasserne

Selv om den nye overenskomst ikke ligefrem er blevet klappet ind på scenen af lærerne, er jeg sikker på, at vi på Ørestad Gymnasium har gode traditioner for samarbejde mellem lærere og ledelse og en fælles forståelse af hvad det er for en skole vi vil skabe, så at vi kan implementere overenskomsten, så den bliver til gavn for eleverne, og så vi fastholder et godt arbejdsmiljø for ærerne.