Forbilleder der er brug for

7 af Ørestad Gymnasiums lærere blev af deres elever indstillet til Politikens Undervisningspris (Portrætter af OEG-lærerne).Det er et godt initiativ af Politiken på denne måde at fokusere positivt på lærens uvurderlige rolle i elevernes læring. Og dejligt at så mange elever kvitterer ved at vise, at de sætter pris på den lærer, der med personlighed engagement og opfindsomhed sætter alt ind på, at de får så meget ud af undervisningen som muligt. Jeg er sikker på, at andre  elever kunne have indstillet andre lærere, hvis de lige havde tænkt på det. Et stort tillykke til Rudi Lauridsen fra Sct. Knuds Gymnasium, som vandt 1. præmien for lærere i ungdomsuddannelserne.

Begrundelserne i indstillingerne er forskellige. Men helt centralt står lærernes smittende engagement, deres pædagogiske opfindsomhed til at engagere eleverne, dette at de tager eleverne alvorligt, ser hver enkelt elev og giver dem feedback. Det er vigtig for eleverne at læreren er fuldt til stede som person og indtræder i en personlig (men ikke privat) relation til eleverne. Men grundlaget for det hele er et stort fagligt overskud og lysten til at dele ud af det.

Læreren er en nøgleperson for eleverne, også - og ikke mindst - på en digital skole som Ørestad Gymnasium. Vi har fra starten lagt vægt på at udnytte moderne teknologi til at øge elevernes motivation, engagement og læring. Vi har lagt vægt på at udnytte de inspirerende fysiske omgivelser som vore skolebygning er. Men læring er en social aktivitet og udvikles gennem kommunikation. Teknologi og fysiske omgivelser gør det ikke. Læreren er et vigtigt forbillede for eleverne, der med sin egen tilgang til viden og kommunikation med

eleverne hjælper dem i deres læring: ved at formulere mål og give passende udfordringer, ved at skabe klare og trygge rammer, ved at være tilstede som coach og facilitator, ved at give feedback til gruppen af elever og den enkelte elev - og måske vigtigst af alt ved at have store forventninger og stlle store krav til hver enkelt elev. 

En dygtig moderne lærer skal have en stor redskabskasse af pædagogiske metoder, for at kunne leve op til dette, og derfor er det så vigtigt, at lærerne deler viden og samarbejder om opgaven. Ellers bliver det alt for svært.

Moderne teknologi, en inspirerende bygning udviklet til engagerende elevaktiverende undervisning, dygtige og engagerede lærere, gør det ikke. Det er eleverne der skal lære, og ingen kan lære noget uden flid, disciplin, deltagelse, engagement. Viden kan ikke formidles uden at det gør ondt. Læring betyder ommøblering i hjernen, og den gør modstand.  Vi har mange elever med gode arbejdsvaner, men vi har også elever der er umotiverede, som ikke deltager og som ikke leverer, og undertiden får disse lov til at dominere læringskulturen i en klasse.

Jeg tror ikke, at jeg træder nogen over tæerne ved at hævde, at effektiviteten af undervisningen i de danske skoler er alt  for ringe. Det gælder også på Ørestad Gymnasium. Niels Egelund har skrevet en tankevækkende kronik om emnet som reaktion på
TV-udsendelserne med konkurrencen mellem den danske og kinesiske klasse Kan vi Lære af Kina?

En konference afholdt af DEA fornylig handlede om, hvordan vi kan skabe sult i det danske velfærdsparadis, hvor det kniber med at skabe samme respekt for viden og uddannelse og en etos om vigtigheden af egen indsats både for at skabe et godt liv for sig selv og for det samfund man er en del af. Konferencen handlede om de videregående uddannelser, men emnet er lige så relevant for ungdomsuddannelserne og grundskolen.

Det skal vi ændre på. Og på ungdomsuddannelserne kan vi ikke vente på, at det ændrer sig i folkeskolen. Vi må allerede nu sætte barren højt, have store forventninger til eleverne og stille krav til dem. Vi må insistere på, at de skal arbejde og deltage. Vi må tage lederskab i undervisningen og sikre at der udvikles rigtige læringsfællesskaber i klasserne. Centralt står for mig, at vi bliver meget bedre til at udfordre den enkelte elev ved at gøre det synligt for eleven, hvad de skal lære og hvordan de skal gøre det, og ved at gøre det synligt for læreren hvad eleven lærer gennem feedbackmekanismer og evaluering. Det skal vi bruge det næste skoleår på at blive meget bedre til.

Det er en stor og vigtig opgave, for det er en kulturrevolution der skal i gang. Men så er det jo dejligt at vi har så mange dygtige og engagerede lærere, som kan være forbilleder. Og jeg er sikker på, at vi har elever, der vil kvittere ved at deltage.