mandag den 14. oktober 2013

Om overvågning

På Ørestad Gymnasium har vi indført et nyt billetsystem med "biometrisk scanning" (i medierne oversat til fingeraftryk) ved indgangen. Visse medier bragte op på den hel store klinge og gjorde det til en historie om "overvågningssamfund" og "krænkelse af borgernes (in casu: elevernes) rettigheder". Også enkelte elever var kritiske over for beslutningen, og det har vi haft en god debat om i vores Facebook-gruppe.

Der er al mulig grund til at være kritisk over for tendenser til overvågning i vores samfund. Afsløringer af efterretningstjenesternes misbrug af terrorlovgivningen til at overvåge mails og andre spor på internettet, de store internetselskabers (Google, Facebook, Amazon, Apple m.fl.) anvendelse af data itl kommercielle formål og "sladring" til efterretningstjenesterne, den omsiggribende kameraovervågning på offentlige gader og pladser og i mange bygninger, er altsammen udviklingstendenser i vores samfund, som vi skal diskutere og som de internationale regeringer bør sætte grænser for.

Men vores biometriske scanning af fingre har bare intet at gøre med disse tendenser. Der er tale om en i henseende til overvågning og borgernes rettigheder fuldstændig harmløs foranstaltning. Vi opretter ikke et arkiv af fingeraftryk. Den biometriske scanning af fingeren udløser en kode som arkiveres; og når fingeren scannes igen, kan det kontrolleres om den udløser den samme kode. På denne måde kan vi kontrollere identiteten af den person, der 'ønsker at komme ind itl en fest. Der kan ikke rekonstrueres et egentligt fingeraftryk oå grundlag af koden. Så selv om politiet evt. skulle få en kendelse om at se arkivet af koder, vil de ikke kunne bruge det til noget, da de ikke il kunne se fingeraftrykket. Arkivet opbevares sikkert på skolen, og ingen andre vil få adgang til arkivet. Der er således ikke tale om overvågning men om en sikker identificering, en udvidelse af den personnummerregistrering som vi i forvejen foretager.

I vores beslutningsproces stillede vi naturligvis leverandøren alle disse spørgsmål, og først da vi følte os sikre på, at dataene ikke på nogen måde kunne misbruges, tog vi beslutningen. Vi ønsker ikke at bidrage til overvågningen, men blot at forbedre sikkerheden ved elevfesterne på skolen.

Vi fik undervejs et velment råd fra en juridisk professor, som mente at vi i stedet burde øge antallet af vagter. Det har vi naturligvis for længst gjort. Til vore fester er der 12 professionelle vagter, 3 lærere, 1 pedel og 4 forældre, og alligevel har vi vanskelighede ved at sikre, at kune skolens elever får adgang. Vi synes ikke, vi ville gøre skolen til en kaserne af vagter.

Det som vi vil opnå med det nye billetsystem med biometrisk scanning er at skabe et hurtigere flow ved indgangen, sikre at kun skolens elever kommer ind (vi har haft problemer med udefrakommende ballademagere bevæbnet med kniv) samt undgå at der kan foregå piratsalg af billetter. Nu tester vi systemet ved næste fest, og så evaluerer vi sammen med eleverne, om vi skal fortsætte.

Vi anvender den moderne teknologi til at løse et konkret sikkerhedsproblem.  Men anvendelse af teknologi krænker ikke i sig selv nogens rettigheder. Den vigtige historie om de internationale regeringers manglende kontrol med interselskaberes og efterretningstjenesternes krænkelse af borgernes rettigheder er for vigtig til, at Ørestad Gymnasiums scanning af elevernes fingre ved indgangen skal gøres til en del af den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar