søndag den 29. juni 2014

Tale til årets studenter 2014


I er studenter. Vi lader den lige blive hængende.. I er studenter. I har nået jeres mål, og nu kan indtage en euforisk tidsboble i nogle dage. Indtil I – eller måske jeres forældre – når tågen letter fra fester og Roskilde-festival, synes at I skal ud af boblen igen. Tillykke med det. Nyd det. Sådanne tidsbobler er der ikke så mange af. Og så vil jeg alligevel prikke lidt til boblen med lidt serious rektor-talk som lidt modvægt til det I fik mig til at sige til Gallafesten.

Den bedst uddannede generation nogensinde

I har – sandsynligvis uden at I helt er klar over det – taget første skridt i at realisere regeringens målsætning om at I skal blive den bedst uddannede generation nogensinde. Det kan godt være, at man gerne havde set, at lidt flere af jer havde valgt en erhvervsuddannelse. Og måske også, at lidt flere af jer var drenge. Men det ændrer ikke på, at har taget det første skridt i at uddanne jer til den fremtid, som alle – uanset politisk tilholdssted – er enige om kræver at man som medarbejder og borger er bedre uddannet en tidligere.

Leonard Cohen synger i omkvædet til sangen The Future:

Give me back the Berlin wall
give me Stalin and St Paul
I've seen the future, brother:
it is murder.

Man kan virke som noget af en party-killer når man nævner det netop i dag, men de problemer som jeres generation kommer til at slås med er enorme: klima- og miljøproblemer, den globale ulighed, velfærdsstatens overlevelse, en stadig mere konkurrencebaseret global økonomi for bare at tage et par af hovedskrifterne. Det er baggrundstæppet for den verden vi har efterladt til jer. Og da ingen helt kan finde nøglen til at løse problemerne - eller i hvert fald ikke er modige nok til at tage konsekvenserne af indsigten - så kan vi alle i det mindste enes om, at det bliver svært og kommer til at kræve stærke, kloge og innovative borgere at håndtere udfordringerne. Og derfor: education, education, education, som Tony Blair i sin tid spidsformulerede sin politik for England.

Hvorfor valgte I gymnasiet?

Der er nok ikke så mange af jer der valgte gymnasiet for at uddanne sig til at klare de globale udfordringer, selv om jeg ved at mange af jer er rigtig optaget af det og arbejder som frivillige i jeres fritid.

Nogle af af jer valgte gymnasiet af en form for magelighed, men magelighed med mening. Der er en naturlig fortsættelse af folkeskolen, og man slipper for at tage stilling til hvad man egentlig skal i tre år. Man har - som Thomas Korsgaard skrev i Politiken - ”noget at falde tilbage på”, og så må man jo finde sig i, at det indimellem kan blive lidt kedeligt, hvad det jo indimellem er. Selv hos os. Men Facebook hjælper jo lidt på det. Det valg i traf er imidlertid  ikke så tosset, for I får virkelig flere valg på flere hylder end med andre ungdomsuddannelser. Og med den brede række af fag har I mødt vinduer til en skatkiste af menneskelige erkendelser, som – selv om I ikke altid har kunnet se meningen med alt – har tændt en lyst til at vide mere.


I debatten om gymnasiet bliver det ofte hævdet at mange vælger gymnasiet på grund af det sociale og festerne. Jeg ved at I virkelig kan feste igennem. Det har vi jo set nogle eksempler på her på det sidste. Men jeg tror, man undervurderer jer groft, hvis man tror, at I har valgt gymnasiet på grund af fester.  Selv om Sille og Lea og Lukas gør det godt, er fester og cafeer ikke nok til at give gymnasielivet indhold.  Og jeg tror også at I kender mig så godt at I ved, at nok synes jeg unge skal more sig, men det er altså ikke derfor vi driver skole. Det har vi jo ført et par kampe om i årenes løb. Hos nogle af jer tror jeg at alkohol og fester fylder mere end godt er. Men I disse dage har I min fulde opbakning til at feste igennem - bare I holder jer fra skolen og Byparken.

Det sociale, klassen, fællesskabet omkring skolen, betyder rigtigt meget for jer. Og det skal det også, for det er jo en vigtig del af at være ung, at man udvikler sig i fællesskab med andre. Mange af jer vil tænke tilbage på gymnasiet som vigtige år for jeres udvikling, også fordi I udviklede jer sammen med de andre og kunne bruge dem som en slags forbilleder, I har kunnet spejle jer i i jeres rejse mod at finde jer selv.

Det drukner ofte i debatten om gymnasiet, men mange af jeg valgte faktisk gymnasiet, fordi I er seriøse, ambitiøse og allerede har en idé om, hvad I vil bruge jeres fremtid på. Mange af jer er fantastisk dygtige, måske dygtigere end nogen generation af gymnasieelever nogensinde. Nogle af jer er næsten for ambitiøse, så I stresser jer selv. Men det at være ambitiøs og ville noget med sin skolegang og sit liv, det er for mig ikke noget negativt. Det skylder man sig selv og den gave man har fået i form af livet. Og det er idealet for enhver skoleleder at lyset tændes i så mange ansigter, at alle får lyst til at lære, fordi de ved hvad deres projekt med det er.

Hvad der end var baggrunden for at hver af jer valgte gymnasiet, så håber jeg, at I lige nu har oplevelsen af at have brugt tre år på noget fornuftigt. At I både har udviklet jer som mennesker i skolefællesskabet, og har fået åbnet jeres øjne for rigdommen i den menneskelige erkendelse og for de muligheder den giver for at komme til at beherske dele af den.

Og I har gjort en vigtig erfaring som I kan tage med jer: at sætte sig mål, slide for at nå det – i forskelligt omfang godt nok – for at nå det, og så endelig efter tre år at kunne sætte huen på hovedet. Den erfaring får I brug for. Nu ved I, at I kan, hvis I vil.

Kompetencer, dannelse og personlig udvikling

Snart får I papir på, at I har gennemgået en studieforberedende og alment dannende uddannelse. Det lyder fint, men hvad betyder det? Det betyder for det første, at I ikke er færdige med at uddanne jer. Den gode nyhed er, at I er færdige med gymnasiet. Den endnu bedre er, at I snart skal fortsætte på en erhvervskompetencegivende uddannelse og derefter ”livslang læring”. Det er det vi har forsøgt at forberede jer på i de tre år på gymnasiet, undertiden med ganske stor succes. Men uddannelse er ikke et eksamensbevis og livslang læring ikke en endeløs række af kursusbeviser. Faktisk kan man uddanne sig uden at gå på skole. Dropouts er ligefrem blev det nye sort. Med folk som Mark Zuckerberg som rollemodel. Men jeg tror nu at de fleste er godt hjulpet af at supplere livets skole med skolen.

Der foregår en værdikamp omkring uddannelse, som jeg står noget uforstående overfor. På den ene side plæderes der fo,r at uddannelsespolitikken skal sikre at vi får uddannet en arbejdsstyrke med de kompetencer som der er behov for på fremtidens arbejdsmarked i konkurrencestaten.

Over for det lægges der vægt på at uddannelse er et dannelsesprojekt, for den enkelte til at indgå i et fællesskab som samfundsborger og udvikle sig til borger.

Jeg kan ikke forstå, at det skal formuleres som hinandens modsætninger. For mig er dygtighed og dannelse hinandens forudsætninger.

Jeg ser uddannelse som væsentlig i tre dimensioner:
·      Uddannelser leverer medarbejdere med de rigtige kompetencer til erhvervslivet, privat og offentligt, grundlæggende og specialiserede kompetencer. Det er en helt legitim og nødvendig funktion.
·      Uddannelse er et dannelsesprojekt, hvor den lærende med viden, værdier og adfærd lærer at overskride sig selv for at indgå i fællesskaber, globalt medborgerskab. Gennem fagenes vinduer får den lærende indsigt hvad der er gået forud for os selv og en bevidsthed om at der kommer andre efter os.
·      Uddannelse er selvdannelse, et personligt eksistentielt projekt hvor den lærende udvikler sin personlighed og sine værdier i en interaktion med fag,  undervisere og medlærende

Der er nogen der anbefaler at man vælger uddannelse med hjertet. Og andre at man bruger hovedet og tænker på hvad uddannelse kan bruges til. Jeg tror det er vigtigt, at I både burger hoved og hjerte og finder jeres egen personlige balance mellem disse tre aspekter af uddannelse: hvordan vil I ernære jer? Hvad har I virkelig i hjertet lyst til? Og hvordan kan I bruge uddannelse til noget der er meningsfuldt for fællesskabet.

Ingen kan vælge det for jer. Det kan I kun selv. Og nu kan I snart ikke udsætte det længere.

Mestring og skabelse

Uddannelse diskuteres med store følelser, netop fordi det både berører spørgsmål om fremtiden for kloden og samfundet og dybe eksistentielle spørgsmål om, hvad man vil bruge sit liv på for den enkelte. Men lige meget om man vælger mest med hjerne eller med hjerte, så er det at uddanne sig forbundet med anstrengelse: Hvis man vil være dygtig må man slide og kunne tilsidesætte de umiddelbare behov.

Der er store krav om dygtighed overalt. Dygtighed er ikke bare de høje ”snit”, selv om det selvfølgelig er et godt udgangspunkt. Dygtighed er mestring, det at kunne et fag så godt, at man med sit hoved kan forstå og gengive det, og har det under huden, i hænderne, i underbevidsthed, så det næsten bliver instinkt, tavs viden, anden natur. Vi har ordet på mange sprog: Master, Meister, Maestro, mester, og det dækker både dette at mestre et fag og dette at være fagets mester.

Mestring er ikke kun et bogligt og teoretisk fænomen. Mathias Tesfaye tale om Kloge hænder og kloge hoveder. Og der skal 10000 timers slid til før mestringen både sidder i hovedet og i baghovedet og hænderne. Så kirurgen kan operere så hænderne næsten bevæger sig selv, så musikeren i bandet er i flow med de andre og fornemmer hvor de vil hen, så mureren uden at måle ved hvordan stenen skal lægges, så læreren mærker hver eneste elev og forstår at give de rigtige udfordringer og feedback.

Mestring er forbundet med stor indre tilfredshed, når sliddet bærer frugt. Og herefter sætter mestrene sig nye mål, for mesteren er aldrig helt tilfreds.

Men mestring er er også et dybt socialt forhold. Man mestrer sit fag, både fordi det er vigtigt for en selv at overskride sine grænser, men også fordi man ved at mestre sit fag kan stille det til rådighed for andre. Man bruger sit fag til at skabe noget for nogen. Det man mestrer giver man som gave.  Og man bliver et forbillede, som læremester. I lærlingeuddannelse taler man ligefrem om mesterlære: man lærer af at arbejde sammen med sin mester.

Mestring er forbundet med kreativitet og skabelse. Og det udfolder vi alt for lidt i gymnasiet – det Thomas Korsgaard igen ret i. Mesteren vil hele tiden udvikle sin kunnen og finde nye veje, nye tricks. Men innovation der ikke er forbundet med faglig mestring er ikke til gavn for nogen.


Om at turde vælge og vælge om

I er kommet langt, Tillykke med det. Men der er langt igen, for I skal være mestre inden for et område. I skal være den bedst uddannede generation, for det har samfundet brug for. Og det har I også selv, for ved at være i stand til at skabe værdi for andre vil I opleve en stor livskvalitet. Mestring er en vigtig forudsætning for oplevelse af at man har et tilfredsstillende liv.

Valget af jeres livsvej er vanskelig. Selvfølgelig, for den er vigtig og der er mange muligheder. Men valget er ikke absolut, truffet én gang for alle. Der er altid mulighed for at gøre erfaringer og foretage nye valg. Så I skal videre med at dygtiggøre jer, også selv om I ikke er helt sikre på vejen.

Med studentereksamen har I ikke fået noget at falde tilbage på. For det er ganske enkelt ikke muligt i vore dages samfund, hvor udviklingen går så stærkt. Men I har forhåbentlig fået et godt fundament for at træffe valg der er kloge for jer selv.

Det eneste I må love mig, er at I ikke læner jer tilbage, tynget af valgets byrde og underlader at træffe valg. At det ene sabatår tager det andet. I har så mange potentialer og så mange muligheder. Dem har I pligt til at udnytte. For jeres egen skyld og for fællesskabets. Det har været hele meningen med vores bestræbelse her på gymnasiet. Nu har vi gjort hvad vi kan og nydt at have jer i tre år. I  er bare så gode, og I kan selv.

Med disse ord dimitterer jeg jer hermed fra Ørestad Gymnasium


onsdag den 15. januar 2014

...og ikke kun i vinterferien

Torsdag den 16. januar afholdes konferencen "God stil i vinterferien" på Ørestad Gymnasium - på initiativ af Udenrigsministeriet med støtte fra Tryg Fonden, og med DGS, Rektorforeningen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danmarks Rejsebureau Forening som  medindbydere. Sundhedsminister Astrid Krag åbner konferencen.

Det trak store overskrifter og skabte en del " debat, da danske unge i uge 7 og 8 sidste opførte sig mindre heldigt som turister i Prag.  Billeder af unge der hærgede gader og hoteller, slagsmål og anholdelser, indlæggelser på sygehuse, rejsearrangører der ikke tog ansvar for de mange helt unge gæster, det var nogle af de historier der fyldte de danske (og tjekkiske medier). Det var som om at iagttagelsen af vore unges adfærd på afstand, fjernede det det naturgivne i deres drukkultur herhjemme. Og mange var enige om at der måtte gøres noget.  Jeg var selv aktiv i debatten om danske unges drukkultur. Men der skete ikke så meget.

Derfor er det godt, at Udenrigsministeriet har taget initiv til denne konference, så fokus på problemerne kan fastholdes. Der er nok at diskutere. Og forhåbentlig kommer der også konkrete løsningsforslag ud af diskusisonerne.

Udenrigsministeriets umiddelbare anledning til initiativet er jo, at Danmarks omdømme led et alvorligt knæk sidste år. "Fuld som en dansker" hedder det nu i Prag. Og det skal vi slevfølgelig sikre os ikke sker igen. Selv om alt for mange slog gækken lidt for voldsomt løs, var det jo slet ikke alle de unge der opførte sig dårligt. De fleste kunne ikke rigtig genkende deres egen tur i den mediehistorie de mødte, da de kom hjem. Men det kan jo ikke bortforklares, at danske unge - påvirkede af det gode tjekkiske øl fyldte gadebilledet og nattelivet med an adfærd, der ikke er passende for gæster i en by.

Dybest set er de unges adfærd jo udtryk for manglende kulturel dannelse, manglende respekt for forholdene i det land de besøger. Prag er j o ikke Roskilde Festival eller Sunny Beach, der er skabt til at skeje ud, men en moderne storby, der skal fungere i sin egen ret, og som ikke skal skræmmes af horder af hærgende vikinger.

Men vi er nødt til også at sætte fokus på vor ungdoms drukkultur, der gør en uges tung druk til en meningsfuld måde at bruge sin vinterferie på. Hvis ikke vi udfordrer drukkulturen herhjemme, så kan vi ikke undre os over, at de unge tager den med sig, når de er i udlandet. Herhjemme er det en fælles opgave for politikerne, forældrene, skolerne, detailhandelen, værtshuse og diskoteker og medierne at udfordre drukkulturen og begrænse de unges indtagelse af alkohol.

Og når de un rejser må rejsebureauerne tage ansvar og arrangere ture, hvor udgangspunktet ikke er druk fra morgen til aften under ledelse af fulde guider.

Heldigvis er vor ungdom jo ikke værre end den altid har været. De unge er veluddannede og selvstændige, de er vant til at rejse og tage hensyn til hinanden. De kan også lære at bruge deres viden og holdninger til at tage ansvar for deres egen og kammeraternes adfærd. De fornuftige unge, som der heldigvis er flest af, må tage ansvar og gå i spidsen med "god stil", også når det gælder om at konfrontere kammeraternes alkoholvaner. Jeg tror at de - hvis de anstrenger sig - kan finde på mere udviklende fælles aktiviteter end kollektiv druk.

Og ikke kun i vinterferien.




mandag den 6. januar 2014

Hvem er de OEG-egnede?

Det er nu at eleverne i 9. og 10. klasse skal forberede sig på at vælge ungdomsuddannelse. Der er nok at vælge imellem; der er ungdomsuddannelser for enhver smag og til alle talenter. Men for de fleste ender det alligevel med gymnasiet. Det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt, hverken for de mange unge der går glip af den uddannelse der er den rigtige for dem men som de bare ikke er opmærksom på, eller for samfundet der kan se frem til at mange faguddannet arbejdskraft inden for en lang række fag.

Som gymnasierektor kan jeg selvfølgelig ikke være utilfreds med, at gymnasiet er populært, og det er der rigtig mange gode grunde til. Men gymnasiet er jo ikke det rigtige valg af ungdomsuddannelse for alle. Det er vigtigt, at de unge ikke sætter automatpiloten på og flyder med strømmen, og vælger gymnasiet, fordi de fleste gør det. De unge skal vælge den uddannelse der er bedst giver udfoldelsesmuligheder for den indre drivkraft, der er i hver enkelt: hvad er det der motiverer mig til at overvinde vanskeligheder og barrierer, hvor er mit talent, hvilke udfordringer trives jeg med, kan jeg bedst lide at arbejde alene eller sammen med andre, er det realistisk at jeg kan leve op til uddannelsens krav? 

De unge skal have ærlig information fra ungdomsuddannelserne om hvad de kan tilbyde og hvad uddannelserne kan føre til. De skal ikke spise af med markedsføring.

På Ørestad byder vi alle de elever velkommen, som efter nøje overvejelser har besluttet sig for at starte i gymnasiet. Vi har skærpet vores information om uddannelsen, så vi kommunikerer klart om, at Stx er en boglig uddannelse, der forbereder til mellemlang og lange videregående uddannelser. I vores folder beskriver vi den OEG-egnede elever på denne måde:

Hvis du vil klare dig godt i fremtiden, skal du både kunne suge viden til dig og arbejde moderne. Du lærer begge dele på Ørestad Gymnasium. 

Men det kræver både noget af os - og noget af dig. 

Du skal komme i skole hver dag. Vores skoledag er fra kl. 8 - 16, og bagefter er der lektier. Samtidig anbefaler vi, at du har 7 eller derover i gennemsnit fra folkeskolen. Så klarer du bedst gymnasiets faglige krav.

Vi tror, du bliver dygtigst, hvis du selv gør en indsats. I timerne skal du derfor selv tage initiativ og ikke bare vente på, at din lærer fortæller dig, hvad du skal lave. 

Til gengæld sørger vi for, at du lærer noget nyt hver dag og får spændende undervisning. 
  • Derfor får du digitale bøger og undervisningsmaterialer.
  • Derfor øver du dig i gruppearbejde hver dag. 
  • Derfor foregår din undervisning i åbne lokaler ligesom på en moderne arbejdsplads. 
Når du om tre år er blevet student, lover vi, at du er klar til at komme i gang med en uddannelse som f.eks. sygeplejerske, rumforsker, journalist eller noget helt fjerde.