Får vi fravær?

“Får vi fravær”? spørger eleverne, når vi organiserer almentdannende eller kulturelle begivenheder uden for undervisningen (dog ikke når det er fester). Og mange elever sørger nidkært for at have de 10% fravær som de har "ret" til.

Karakteradgangskravene til de videregående uddannelser, der nu i alt væsentligt baserer sig på studentereksamensgennemsnittet, har på mange af de dygtigste elever den effekt, at de (forståeligt nok) er fuldstændig fokuseret på at få gode karakterer og mindre på deres læringsudbytte. Mange af de ambitiøse lider under stress og præstationsangst. Hos mange fagligt lidt svagere elever ser vi den modsatte effekt. Når man alligevel ikke kan få de topkarakterer, som er nødvendige på drømmestudiet, kan man i det mindste have det sjovt og afslappende i gymnasiet. 

Vi har på mange måder fået et skævt fokus i gymnasiet. Fravær og karakterer, mere end elevernes læring. Og det er ikke elevernes skyld. En god talemåde siger, at man får mere af det man måler, og da vi som skolesystem nidært måler fravær og giver karakterer, som bliver afgørende for elevernes fremtid, er der ikke noget at sige til, at eleverne fokuserer netop på det.

Netop for at styrke fokus på elevernes læring foreslog Per Helmer Hansen, der er medielærer på Ørestad Gymnasium, i kronikken "Et gymnasium der rykker" at vi erstattede "mødepligt" med “læringspligt", således at man løbende tjekker elevernes læringsudbytte, og at eleverne for at kunne gå videre skal nå bestemte mål og gå til nye tests, hvis ikke de når målene. Det ville flytte elevernes fokus fra om de er til stede og hvilke karakterer de får, til om de når målene for undervisningen; om de har lært noget.

Som Per Helmer Hansen selv skriver, så er der nok ikke lige politisk stemning for sådanne forslag ved de igangværende forhandlinger om regeringens gymnasieudspil, men vi kan jo godt begynde at realisere nogle af ideerne inden for den eksisterende ordning. For den nuværende fokus på fravær og karakterer er i hvert fald ødelæggende for det, som det drejer sig om, nemlig om eleverne lærer noget.

James Nottingsham's slide

Jeg hørte i den forløbne uge et foredrag med guruen inden for synlig læring, James Nottingham. Han sagde, at det væsentligste, vi kan lære eleverne i skolen, er “at lære at lære”. Ikke i betydningen at så behøver eleverne ikke at lære noget som helst substantielt men bare være i stand til at finde tingene på nettet. Men i betydningen, at de skal lære at give sig selv og hinanden feedback. Have et sprog for hvad de har lært, og hvad de mangler at lære, og at sætte sig mål for læringen.

Det kræver af lærerne, at de gør det tydeligt - synligt - for eleverne, hvad der er målene for undervisningen, og hvordan de kan vise, at de har nået dem, og at de giver eleverne feedback på deres læringsfremskridt. Ikke bare - og slet ikke først og fremmest - med en karakter. Som en anden af guruerne inden for synlig læring siger, så er det lærernes væsentligste opgave at vide, hvilken effekt lærerens pædagogiske indsatser har på elevens læring. Det arbejder vi med at blive gode til på Ørestad Gymnasium.

For at udvikle denne tænkning har vi på Ørestad Gymnasium taget initiativ til at danne et netværk om synlig læring med 15 andre gymnasier i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Ålborg Universitet og Institut for Kulturvidenskavber og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet.

Allan Kjær Andersen