#JesuisCharlie; det mest populære hashtag i øjeblikket. Men selvfølgelig
er vi ikke alle ligesom Charlie Hebdo, som har haft mod til at afprøve
ytringsfrihedens grænser og på en intelligent måde kritisere alle former for
autoritet. Vi identificerer os med Charlie Hebdo, fordi det morderiske overfald
krænker noget helt fundamentalt i vores samfund. Ikke blot
ytringsfriheden, men selve eksistensen af et åbent, pluralistisk, tolerant,
frit demokratisk samfund. Ved at nedskyde en hel redaktion og andre
medarbejdere ved højlys dag krænker morderne helt grundlæggende
tillidsrelationer, som er nødvendige for at et samfund af frie og lige
individer kan fungere.
Når vi siger, at vi er Charlie, siger vi, at det vil vi ikke acceptere.
Vi vil forsvare vores demokratiske samfund med de grundlæggende rettigheder som
borgerne har her.
For mig giver begivenhederne i Paris også anledning helt
grundlæggende at genoverveje skolesystemets - og min egen skoles - rolle i
denne sammenhæng. Et gymnasium leverer ikke bare kompetente medarbejdere til
fremtidens arbejdsmarked, men myndige borgere der, med demokratiske værdier og
grundlæggende viden om samfund, natur og mennesker, kan indgå i samfundet og medvirke til at forme det.
Borgere som kan argumentere for deres egne valg med den tilgængelige viden, men
som accepterer at andre borgere er nået frem til andre konklusioner. Borgere
som engageret kæmper for deres ideer i tale og skrift, og som giver de andre
borgere samme ret. En kamp på ideer, ikke voldsorgier.
Borgere der, som de franske terrorister, ikke accepterer disse
fundamentale principper for samfundets indretning, skal naturligvis bekæmpes.
Og det er muligt, at de demokratiske samfund er så truede, at en øget
overvågning er nødvendig. Men det er ved at insistere på vore grundlæggende
værdier, at terrorismen på langt sigt kan bekæmpes. Og her spiller skolen en
vigtig rolle.
I dag taler vi meget om hvor vigtigt det er, at vore unge mennesker
uddannes med kompetencer på et højt niveau, så vi har de kompetencer
der er behov for fremtidens arbejdsmarked. Vi taler måske for lidt om
skolens dannelsesopgave. Begivenhederne i Paris bør få os til at genoverveje og
reformulere skolens dannelsesopgave. Dannelse til myndige demokratiske borgere
kommer ikke af sig selv. Den skal skolerne - nu som før - arbejde struktureret
og målbevidst med. Mod demokratiets fjender hjælper kun mere demokrati, båret
af myndige borgere.
Ja, vi er Charlie. Også på Ørestad Gymnasium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar