Majid og Peter

Majid, som går i 1g på Ørestad Gymnasium, deltog i mindehøjtideligheden for ofrene for terroraktionen i sidste weekend. I et indslag i TV2 fortalte han, hvorfor han syntes det var vigtigt at deltage, men han gav også udtryk for, at han ikke synes det er rimeligt, at han og andre etniske unge skal udsættes for generaliseringer og gøres til en slags medskyldige i de voldelige begivenheder. Han sammenligner sig med en fiktiv 16-årig Peter og spørger, hvorfor han skal behandles anderledes og gøres til medskyldig i forbryderens handlinger.

Når Majid går ind ad døren til Ørestad Gymnasium sammen med alle de andre elever der tilsammen afspejler Københavns sociale og kulturelle mangfoldighed, skal han opleve at han er medlem af et fællesskab. Gymnasiets fællesskab hviler på demokrati og videnskabelighed, og det har til opgave at uddanne demokratisk sindede medborgere, der kan udfylde deres plads som aktive medborgere og virksomme medarbejdere. Alle elever er ligeberettigede deltagere i dette fællesskab under den ene forudsætning at de accepterer rammen - demokrati og videnskab - og accepterer opgaven - at uddanne demokratiske og virksomme medborgere.

I en artikel i Politiken i kølvandet på begivenhederne i Paris hed det om Ørestad  Gymnasium, at  De tager hensyn i ytringsfrihedens laboratorium.  Af interviewene med eleverne fremgår det klart, at de er opmærksomme på, at et fællesskab forudsætter, at man tager hensyn til hinanden. Ikke sådan at man underordner sig hinandens synspunkter og adfærd, men at man grundlæggende respekterer den andens udgangspunkt og ikke vælger at krænke den anden unødvendigt.

I skolens værdigrundlag er en af de tre centrale værdier "anerkendelse". Vi anerkender hinandens ret til at være særlig og kan forvente at den anden behandler en på samme måde. Vi har ret til at ytre vores forskellighed, men ikke for at krænke den anden.

Ved at møde hinanden i gensidige anerkendelsesrelationer opbygges et fællesskab baseret på et grundlæggende tillidsforhold, som er forudsætningen for at opleve sig som et fuldt medlem af fællesskab. I det lille skolefællesskab og i det store.

Det er så vigtigt at unge som Majid oplever sig som lige i forhold til hans fiktive kammerat Peter. Det er det vi forsøger at gøre til en realitet på vores skole som forberedelse til et samfund hvor han gerne skulle opleve det samme. Men hvis unge med god vilje til medborgerskab i det danske samfund møder en mur af mistillid og grove generaliseringer, skaber man yderligere grobund for det "modborgerskab" som selve terroraktionen og sympatitilkendegivelserne for terroristen er udtryk for.