mandag den 25. maj 2015

Digital disciplinering og e-didaktik - om håndtering af den digitale distraktion


Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet en undersøgelse blandt gymnasielærere, der viser, at "mange elever i gymnasierne er passive og gemmer sig bag computerskærme med Facebook og spil i timerne."(Berlingske, den 20.5."Vi observerede undervisningen på flere gymnasier og var overraskede over, hvor meget uvedkommende aktiviteter på computeren fylder, og hvor mange elever der var i gang med noget andet end undervisningen," udtaler siger Thea Nørgaard Dupont fra EVA til Berlingske.

Under overskriften  "Når man ikke har sin computer, er man jo nødt til at følge med" fortalte Berlingske samme dag om et forsøg på Øregård Gymnasium med “digital detox” i nogle 1g samfundsfagsklasser. Her har man gennemført en spilleregel om, at computeren kun anvendes, når læreren giver lov og kun i 20 minutter ad gangen til klart definerede formål. Forsøget har betydet mere koncentration og større elevaktivitet.

I den digitale verden

Strategien med digital detox er en forståelig reaktion på den digitale distraktion, som alle skoler oplever i en hverdag, hvor alle elever bærer rundt på flere digitale gadgets med netforbindelse.
På Ørestad Gymnasium har vi valgt en anden vej end den digitale detox. Vi har valgt at være en digital skole i den digitale verden. Vi anvender digitale undervisningsmidler, og kan derfor ikke som generel strategi slukke for computerne. Vi anerkender, at de digitale medier kan distrahere læringen, men vi ser samtidig store læringspotentialer i de digitale medier. Vi ønsker at forberede eleverne til et videreuddannelsesforløb og et arbejdsmarked, hvor digitaliseringen er et vilkår, der præger alle forhold, og derfor ønsker vi at lære med computeren ikke mod computeren.

Vi søger løsninger i den digitale verden og uden at nulstille den digitale virkelighed. Vi ønsker at give eleverne digital dannelse, så de kan begå sig i den digitale virkelighed.

Digital disciplinering

En forudsætning for at udvikle digital dannelse er digital disciplinering. Digital disciplinering betyder, at lærerne skaber klare rammer for anvendelse af digitale redskaber i undervisningen, og at der i undervisningen arbejdes målrettet med at italesætte gode digitale arbejdsvaner. Det betyder også, at lærerne griber ind, når de observerer, at elever ikke deltager i undervisningen, fordi de er optaget af andre gøremål på computeren. Mange lærere arbejder i vekselvirkning mellem online og offline aktiviteter.

Eleverne er vant til at anvende digitale gadgets. I den forstand er de digitalt indfødte. Men de er ikke nødvendigvis i stand til at anvende computeren til læringsformål. Det er skolens opgave at lære dem det, og det kræver også, at de aflærer nogle af deres dårlige vaner, som distraherer indlæringen.

En didaktik der udnytter computerens potentialer som læringsmiddel

En væsentlig årsag til digital distraktion er, at de digitale redskaber ikke anvendes så de realiserer deres potentialer som læringsmiddel. Information havde for nylig en artikel om, at IPads i undervisningen gav markant forbedrede resultater, under den klare forudsætning, at de blev anvendt med en målrettet e-didaktik.

Når elever udstyres med computere, og hvis undervisningen ikke ændres, er computeren som læringsredskab blot et notetagningsredskab og et redskab til skrivning af opgaver, og så er der ikke noget at sige til, at computerens potentialer anvendes til adspredelse, mens læreren og de flittige taler. Computeren bliver arena for elevernes aktivitet, og de afkobler sig fra undervisningen, som bliver en film de ikke er med i.

Hvis computerens potentialer som læringsmiddel skal udfoldes, kræver det at undervisningen ændres i retning af undersøgelse, problemløsning, networking, multimedial vidensproduktion og individualisering af udfordringerne.

Computeren skal anvendes til at gøre læring synlig for den enkelte elev og for læreren, så eleven kan modtage målrettet feedback og udvikle evnen til at give sig selv feedback.

Digital disciplinering og e-didaktik er vores vej. Men nettets tilbud af underholdende distraktion er en enorm udfordring, også for os.

fredag den 1. maj 2015

10 år med OEG

I dag for 10 år siden startede jeg rejsen med Ørestad Gymnasium som medarbejder nr. 1. I august blev vi en rigtig skole - med elever og lærere - og derfor  regner vi først skolens jubilæum fra august, hvor vi med 6 klasser startede i de midlertidige lokaler på KUA.

Det har været en fantastisk rejse, en opdagelsesrejse hvor vi har afsøgt nye muligheder for at praktisere ungdomsuddannelse. Vi satte os for at skabe en skole, der i nuet skimter fremtiden der vokser frem, og vi forbereder eleverne på det samfund og det erhvervsliv, som de skal fungere i. Vi taler om “i morgen i dag”. Vi har på sin vis sat os en umulig opgave med et uklart mål, og vi lader os forstyrre af omverdenen for hele tiden at nydefinere opgaven og justere målet. Vi er stadig på vej. Som vore elever vil være det i det liv, vi vil forberede dem til.

Et gymnasium i Ørestad

Selv om vi i det daglige taler mest om det, vi kan gøre endnu bedre, har vi nået en række resultater, som vi kan være stolte af.  Vi har vist, at man kan drive gymnasium i det - i begyndelsen stærkt kritiserede og øde - Ørestad, og at det er muligt at vende togenes retning og få unge mennesker fra hele Storkøbenhavn - og hvis vi havde måttet hele Sjælland - til at gå i skole på Vestamager. Vi har i de fleste år været hovedstadesregionens - og landets - mest populære gymnasium, og selv om vi har 14 klasser pr. årgang (efter sommerferien 15), kan vi langt fra rumme alle de elever, der gerne vil gå på vores skole.

Det er lykkedes os at skabe en skole, hvor sammensætningen af elever afspejler befolkningssammmensætningen i hovedstaden, uden at det giver konflikter. Vi er et mix af sociale og etniske baggrunde. I denne mangfoldighed lærer eleverne at tage hensyn til hinanden og give hinanden plads, uden at man selv behøver at træde i baggrunden.

En skole der ikke er en skole

Vi er kendt i Danmark - og store dele af verden - for vor bygning, vor innovative tilgang til skoleudvikling og undervisning og vor anvendelse af IT. 8 år efter vi flyttede ind i bygningen på Ørestads Boulevard har vi stadig talrige besøgende fra ind- og (ikke mindst) udland.

Det som de unge søger hos er noget som vi dybest ikke kan opfylde, men alligevel arbejder på, nemlig "en skole der ikke er en skole". En skole der i højere grad arbejder som en moderne kreativ virksomhed og som sætter skolens faglighed i spil med omverdenen og inddrager omverdenen i undervisningen. En skole hvor eleverne lærer, mens de går på opdagelse og løser problemer i fællesskab. Vores bygning -  skabt i det åbne kontorlandskabs og den kreative virksomheds billede - udtrykker, at her kan man ikke drive skole, som man kender den.

Og alligevel så er vi jo en skole, med alt hvad det indebærer af nødvendige gentagelser af ensformige reproducerende træningsaktiviteter. Det er det paradoks, vi lever i og finder løsninger på i hverdagens mange kompromisser.

I den kreative virksomheds billede

Det som vore mange gæster er nysgerrige efter at observere er vor undervisning i de åbne læringsmiljøer og gennemgribende anvendelse af IT. Kan man  virkelig drive undervisning i åbne miljøer for unge mellem 15 og 19 år? Det ved vi nu, at man kan, hvis man omdefinerer, hvad undervisning er, og flytter fokus fra reproducerende til skabende og netværkende elever, og hvis man på en gennemgribende måde anvender IT til at understøtte læringsaktiviteterne. Huset lever bedst, når det er det vi gør. Så er huset en sitrende organisme af fælles skaben, hvor den enkeltes aktiviteter påvirker og påvirkes af helheden. Men sådan kan det naturligvis ikke være hver dag, for der er jo grundlæggende faglige færdigheder, der bare skal læres, for at man har noget at byde ind med, når man skal gå på opdagelse og producere selv. Og om ikke andet, så bliver eleverne stillet til regnskab for dem ved de traditionelle eksaminer.

Ørestad Gymnasium blev grundlagt af Københavns Kommune, og det var visionære folk i forvaltningen og modige politikere i Borgerrepræsentationen, der turde beslutte sig for at bygge en så anderledes skolebygning. Da vi startede skolen, besluttede vi at fastholde de visioner, som kommunen havde med skolen og bygningen, og det har vi fastholdt, også efter at vi blev en selvejende statsinstitution.

Profilskole

Københavns Kommune fastlagde også, at skolen skulle have en profil - medier, kommunikation og kultur - for at understrege visionen om en skole i levende samspil med nærområdet. Denne profil har vi fastholdt og videreudviklet. Og efter sommerferien tager vi det næste store skridt i den retning, når vi indtager det nye Media Lab i den nye biografbygning ved Field’s. Her får vi unikke muligheder for at styrke medie- og kommunikationsprofilen både i undervisningen og som ramme om en lang række af aktiviteter uden for skoletiden, for eleverne og for lokalområdet.


Men selv om vi er kendt for vores profil i Danmark og store dele af verden, er det endnu ikke lykkedes os at overbevise Undervisningsministeriet om, at vi har en profil. Vi ønsker at blive godkendt som en skole med en særlig profil i optagelsesbekendtgørelsens forstand, så vi også kan optage elever der bor længere væk fra skolen, som har særlige kompetencer og interesser og derfor kan få glæde af alt det, som vi særligt dyrker på Ørestad Gymnasium. Det arbejder vi på at få til at lykkes i vores jubilæumsår.