Efter reformen - stadig OEG

På Ørestad Gymnasium er vi glade for, at politikerne fik forhandlet gymnasiereformen på plads. Det har været et langt forhandlingsforløb under to regeringer, og den manglende afklaring har skabt usikkerhed og frustration. Nu glæder vi os til at komme i arbejdstøjet. De elever, der starter i august 2017, skal gerne opleve et gymnasieforløb, hvor de gennem styrket faglighed bliver godt forberedte til de videregående uddannelser, og hvor de samtidig får de særlige OEG-kompetencer, som vi har formuleret i vores skolevision “I morgen - i dag”.

De fire kompetencer

Reformen flugter med meget af det, vi allerede har prioriteret som skole. Reformen indskriver i de overordnede mål for gymnasiet lige præcis en række af de kompetencer, som vi målrettet har arbejdet med fra starten.  Innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer.

Elevernes innovative kompetencer skal styrkes. Vi har allerede indarbejdet de innovative kompetencer i flere studieretninger og i AT, og vi strukturerer arbejdet med de innovative kompetencer gennem anvendelse af en metode udarbejdet af Index Design to Improve life: Kompasset.

De digitale kompetencer skal styrkes. Vi har fra starten haft en stærk digital profil, og siden 2012 har vi været 100% digitale. Vi arbejder meget bevidst med at styrke elevernes digitale dannelse.

De globale kompetencer skal ligeledes styrkes. Vi arbejder målrettet på at få en stærk global dimension i vores profil. Gennem deltagelse i stærke, globale netværk - Ashoka Changemaker Schools, Global Schools Alliance, Globale Gymnasier - plus en række andre internationale projekter samt den multikulturelle hverdag på skolen gør, har vi et godt fundament for at gøre det globale udsyn til en central del af elevernes dannelse.

Sammen med Region Hovedstaden har vi taget initiativ til projektet “Karrierefokus i og efter gymnasiet”, som omfatter 18 gymnasier, 4 videregående uddannelsesinstitutioner og Studievalg København. Vi er derfor langt fremme med at udvikle forståelsen af, hvad karrierekompetencer er, hvordan man kan arbejde med dem, og hvordan de styrker studenterne i deres uddannelsess- og karrierevalg.

Hidtil har AT været en god ramme i arbejdet med disse kompetencer. Med reformen forsvinder AT, men vi kan og skal stadig arbejde tværfagligt. Det er vi glade for.

Studieretninger

Reformen vil reducere antallet af studieretninger på gymnasiet og sikre, at de indeholder de fag, der er relevante til optagelse på de videregående uddannelser. Det er en god ambition, men det betyder også, at en del af det, der giver gymnasiet farve forsvinder, og at der bliver mindre plads til lokal profilering. Der er heldigvis indført en paragraf om, at der kan søges om dispensation til oprettelse af lokalt tilrettede studieretninger, hvor der på et gymnasium er opbygget et særligt studiemiljø. Vi håber, at vi kan fastholde varianter af de studieretninger, som i særlig grad tegner OEG’s profil.

Adgangskrav

Det er uenighed om adgangskrav til gymnasiet, der er årsagen til, at reformen har været så længe undervejs. Jeg opfatter resultatet som en tydeliggørelse af, at gymnasiet er en uddannelse, der forbereder til videregående uddannelse og derfor stiller krav til elevernes faglige niveau. Vi har som skole meldt ud, at vi anbefaler 7 i gennemsnit fra folkeskolen.

I sig selv fører de nye adgangskrav ikke til en styrkelse af det faglige niveau. Hvis reformen skal styrke det faglige niveau i gymnasiet, er det derfor vigtigt, at der i udskolingen er en tæt dialog mellem vejledere, lærere, elever og forældre om den enkelte elevs ønsker og uddannelsesvalg, og at skolerne er skarpe i deres uddannelsesparathedsvurdering.

Jeg ærgrer mig over

Jeg tror, at vi efter reformen kan fortsætte med at være det OEG, vi gerne vil være, og som vi mener, eleverne har brug for, hvis de skal være godt forberedt til deres fremtid. Men der er en række elementer i reformen, som peger i den forkerte retning.

Jeg ærgrer mig over, at de kreative fag ser ud til at blive svækket. Jeg tror, vores land har brug for flere mennesker med kreative kompetencer, ikke færre.

Jeg ærgrer mig over, at det bliver vanskeligere at oprette begyndersprog (f.eks spansk og kinesisk). Jeg mener, at vores lille land har brug for mennesker, der kan kommunikere med mennesker fra andre kulturer, ikke mindst de ikke-europæiske, og at sprog er en vigtig forudsætning.

Jeg forstår ikke visdommen i, at næsten alle de kommende gymnasieelever skal have matematik B. Jeg er helt enig i, at de naturvidenskabelige og matematiske kompetencer i vores land skal styrkes, men jeg ville foretrække, at man styrkede dem hos dem, der er motiverede for det, i stedet for at sprede det ud på alle elever, hvoraf mange slet ikke kan se relevansen og derfor bliver demotiverede.

Endeligt har reformen ikke løst et grundproblem i gymnasiet, nemlig fagtrængslen, der gør det vanskelig at træne faglig og tværfaglig fordybelse.