lørdag den 27. august 2016

Skolestart i et afseksualiseret rum

Et trygt inkluderende læringsmiljø er en grundbetingelse for læring og for at gennemføre en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at gymnasier organiserer intro-aktiviteter for nye gymnasieelever, der hjælper eleverne med at opbygge klassefællesskaber og fællesskaber på tværs af klasserne for alle.

Det er hensigten med vore intro-aktiviteter på Ørestad Gymnasium. Det er derfor, vi har vore introture og vores festlige idrætsdage. Disse aktiviteter er alkoholfri, fordi alkohol ikke inkluderer, men tager fokus væk fra dét, vi er fælles om, læring. De er "afseksualiserede", fordi aktiviteter med seksuelle konfrontationer overskrider mange elevers integritet og normer og dermed skaber usikkerhed og eksklusion. Og oveni fordi billeder af disse aktiviteter deles på sociale medier med konsekvenser, som de unge ikke kan overskue.

En undersøgelse som DR P4 København har gennemført på 5 gymnasier viste, at 20% af de nye gymnasieelever følte, at de havde været udsat for et pres fra ældre elever i forhold til aktiviteter med et seksuelt indhold og indtagelse af alkohol. Interviews med elever fra Ørestad Gymnasium i P4 København og TV2 Lorry viste, at nogle elever fra Ørestad Gymnasium også havde oplevet et sådant pres.

Det er vi kede af. Også fordi vi har været meget opmærksomme på denne problemstilling. Vi har nøje udvalgt tutorer, som vi vurderede til at være gode rollemodeller. Vi har præcist instrueret dem om, at der ikke måtte forekomme lege med noget, der kunne minde om seksuelt indhold. Alligevel er det sket i et par tilfælde i forbindelse med natløb, som tutorerne har organiseret for de nye elever, hvor de f.eks opfordrede til nøgenbadning. 

Det vil vi sørge for ikke sker igen.


Vi ærgrer os over, at dette enkeltstående indslag i vore introture tager opmærksomheden væk fra, at vore introture og introaktiviteter ellers er gode eksempler på inkluderende aktiviteter i et alkoholfrit og afseksualiseret rum.

fredag den 19. august 2016

Fællesskab uden alkohol

På Ørestad Gymnasium har vi et gennemprøvet og flot introforløb for vores nye elever. Klasserne er på friluftstur eller lignende, hvor de overnatter i telte, laver mad sammen og gennemfører en række udendørs aktiviteter, der skaber klassefællesskab og sociale relationer.
Vore introaktiviteter er obligatoriske. For det at blive medlem af et fællesskab, som omfatter alle i klassen, er en væsentlig forudsætning for at føle den tryghed og følelse af at høre hjemme, som er en vigtig betingelse for at lære noget og gennemføre sin studentereksamen med et godt resultat.


Vi har i grundforløbet en række andre sociale aktiviteter, blandt andet en festlig idrætsdag og “bogstavmiddag”, hvor de lærer studieretningens klasser i 2g og 3g at kende. Aktiviteterne har til formål at lære eleverne at tage ansvar for få fællesskabet til at fungere for alle. Derfor har hver klasse også en repræsentant med fokus på trivsel.


Alle de sociale aktiviteter er naturligvis uden alkohol. Læring og alkohol modarbejder hinanden. Men fællesskab og alkohol gør det faktisk også. Mange unge tror (ligesom mange voksne), at alkohol er en fødselshjælper for fællesskab. Jo mere alkohol, jo mere fællesskab. Men det forholder sig omvendt, når det gælder skolens fællesskab. Dels er der faktisk mange, der ikke drikker, som dermed ekskluderes. Dels betyder den nuværende alkoholkultur, hvor de unge drikker sig fra sans og samling, at de kommer til at gøre ting, som de fortryder og skammer sig over. Og dels betyder et vedvarende alkoholforbrug, at det svækker det, man på skolen er fælles om, nemlig læring.


Skoler skal gå i spidsen og vise de unge, at virkelige fællesskaber er at være fælles om noget, og at de vokser bedst uden stimulanser.


I Dyrehaven sidste fredag gik det grueligt galt, da knap 8000 gymnasieelever, efter en veloverstået første skoledag, samledes for at fejre de nye 1.g’ere. Ni unge (dog ikke fra Ørestad Gymnasium) blev indlagt på Herlev Hospital på grund af alt for meget alkohol, og Dyrehaven blev efterladt i et stort svineri.


Begivenhederne tager hverken vi eller andre gymnasier noget ansvar for, men vi tager naturligvis afstand fra dem. Men de viser, hvor vigtigt det er, at skolerne er klare signalgivere om alkoholkultur. For den drukkultur, der har udviklet sig hos for mange unge, hvor det gælder om at drikke sig i hegnet og helst komme til udpumpning, er dødsensfarlig og sætter alle gymnasieelever i et dårligt lys, som de ikke fortjener.


Vi kan ikke løbe fra, at de unge samles, fordi de har det til fælles, at de går i gymnasiet. Derfor må vi - endnu mere end vi gør i forvejen - tale mere med dem om alkoholkultur og god opførsel i naturen.

Og det må forældrene også.

Lægerne på Herlev Hospital, der tog imod en række af de (helt bogstaveligt) døddrukne gymnasieelever, har tilbudt at komme rundt på skoler for at skabe en større viden om hvor farlig alkohol er i de mængder, som mange unge indtager det. Det er et flot og vigtigt initiativ.

onsdag den 10. august 2016

Velkommen i gymnasiet

I dag siger vi velkommen til 425 nye 1.g elever, 15 klasser.


Første skoledag er en stor begivenhed. Det kan vi se på alle de forventningsfulde børn med forældre, der i disse dage starter i folkeskolen hos vores nabo. Men det er også en vigtig begivenhed for de unge, der starter på gymnasiet. Det er starten på en ny og vigtig fase i de unges liv. Gymnasiet sætter et skel i tilværelsen. Før gymnasiet. Efter gymnasiet. Og herimellem er de tre vigtige år, hvor der sker en kolossal udvikling med de unge, hvor de etablerer nye og vigtige sociale relationer, og hvor de lærer en masse, som de får brug for på næste trin i de videregående uddannelser.


De nye elever kommer med store forventninger til alt det, der skal ske i de næste tre år, og de er spændte på, om de kan klare de nye og større faglige krav, om de får venner, om de kan med lærerne.


Og det er godt. For uddannelse er vigtig. Både for hver enkelt som basis for et rigt liv, for samfundet, så det fortsat kan udvikle sig med demokratisk deltagelse af dannede borgere, og for økonomien, så vi også i fremtiden kan have et økonomisk grundlag for velfærd.


I videns- og velfærdssamfundet er uddannelse en basal byggesten, og det ved de unge godt.


Derfor tager vi imod de nye elever med ydmyghed overfor opgaven: at skabe de bedste rammer for de unges personlige og sociale vækst, og for at de kan blive så dygtige, som de har mulighed for. Vi skal hjælpe eleverne med at udvikle et trygt læringsmiljø, så eleverne gennemfører gymnasiet med et resultat, der er så godt som overhovedet muligt.


Elevernes trivsel og engagement er afgørende for, om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ved, at vi har haft for mange elever, der af den ene eller anden grund falder fra. Derfor sætter vi i dette skoleår et nyt initiativ på skinner. Vi kalder det OEG Changemakers, inspireret af det internationale netværk Ashoka Changemaker Schools, som vi er blevet medlem af. Kernen i initiativet er at give elevernes stemme, indflydelse og ansvar. For at gøre det vil vi "uddanne" en stor gruppe af engagerede elever til at blive "changemakers" og påtage sig særlige roller på skolen.


Vi vil styrke elevrådet og give det en afgørende placering i skolens beslutningsprocesser. Vi vil uddanne en stor gruppe af klasserepræsentanter, som bliver klædt på til at løse deres opgave. I hver klasse bliver en elev ansvarlig for at sikre, at trivsel og læringsmiljø er tiptop; en anden elev bliver ansvarlig for, at klassens læring og læringskultur fungerer for eleverne.


Vi uddanner et lag af OEG ambassadører, som bliver ansvarlige for at tage imod skolens mange gæster, udvekslingsstudenter og pressen.


På baggrund af inputs fra elevrådets hyttetur vil vi danne interessegrupper om sociale, kulturelle og politiske temaer, som kan arrangere initiativer på skolen.


Og vi indretter et særligt område på skolen - socialzonen - som er elevernes, og som de har ansvar for at passe på og give liv.


Vi vil indrette skolen, så eleverne lærer og trives. For at gøre det vil vi give eleverne ansvar og indflydelse. Eleverne skal fylde mere. Ikke bare fordi der er flere af dem, men fordi de får en stemme.


De kommer nok også til at fylde noget i Ørestad. De plejer at fejre skolestart i Byparken, hvis vejret er godt, og om ikke så længe (fredag d. 26. august) har vi som led i introduktionen en idrætsdag - et stort og larmende socialt arrangement på skolen og i nærområdet. Jeg håber, at lokalsamfundet vil glæde sig over de mange unge, der nu er i gang med gymnasiet, også når de larmer, er frække og ikke rydder op. De er unge, og de gør, som unge altid har gjort, og som de også gør i parker i resten af byen. Men det er dejligt, at de er her.

Ørestad har godt af ungdommelig ukorrekthed for at blive en rigtig levende bydel. Og fest og farver er en vigtig del af et skolemiljø med elever, der trives.