Hvis ellers de nye elever i 1g læser aviser og ser nyheder i disse dage, kan det næsten tage modet fra dem at skulle starte i gymnasiet. Nu skal der - igen - gøres en politisk indsats for at få flere i erhvervsuddannelse, og der skal færre i gymnasiet. Er det så dårligt et valg, de rekordmange unge der starter i gymnasiet har truffet?
Uddannelse ses af mange som et tryllemiddel, der kan løse de fleste af samfundets og de enkelte borgeres problemer. Jeg er ikke ueng i, at uddannelse er en særdeles væsentlig investering for samfundet og for den enkelte. Men kun hvis uddannelse for den enkelte er et reelt, gennemtænkt og frivilligt valg, som er et svar på den enkeltes mål i tilværelsen. Uddannelse duer ikke hvis der en tvangsforanstaltning; for at lære skal man kunne se meningen med det. Og det duer heller ikke, hvis man gør det for at slippe for at tage stilling til, hvad man vil med sin tilværelse og bare udsætter et egentligt valg.
Alle ungdomsuddannelser - både erhvervsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de almene gymnasier - har en forholdsvis gruppe af elever, som både har svært ved at klare kravene, og som heller ikke gør en målrettet indsats. De ved ikke rigtigt hvilket spørgsmål uddannelse for dem egentlig er et svar på. De er der bare. De klarer sig dårligt, falder ofte fra, har det ofte dårligt og præger læringsmiljøet i negativ retning for de øvrige elever. For dem er de eksisterende uddannelser åbenlyst ikke det rigtige tilbud, der hvor de er. For dem må der udvikles nye tilbud (og ikke nødvendigvis uddannelse)
Vi hilser vore nye elever velkommen på Ørestad Gymnasium, og vi bruger udtrykket, at "vi ruller den røde løber ud" for dem alle; vi vil gøre hvad vi kan for at bekræfte dem i, at de har trufet det rigtige valg af uddannelse, eller tage stilling til om de hellere skulle noget andet. Vi inviterer vore elever ind i et fællesskab om værdier som gennemsyrer alt hvad vi gør, og som eleverne skal kunne acceptere, hvis de skal trives på skolen.
Skolen er er læringsfællesskab. Det er vores ambition at alle elever skal realisere hele deres potentiale for at lære. Eleven der har svært ved det skal ikke bare slæbe sig igennem tre i gymnasiet og bestå med et ringe resultat (eller endnu være falde fra); de skal nå det bedst mulige resultat for dem. Eleven med et stort læringspotentiale skal ikke bare more sig i tre år og slentre sig igennem igennem med et godt snit; de skal stå på tæer og blive så dygtige som de har mulighed for at blive, så de allerede på gymnasiet tager hul på universitetets udfordringer. Vi vil med spændende og motiverende undervisninig, løbende feedback, nogle gange konfronterende og om nødvendigt med sanktioner hvis eleverne ikke lever op til dees pligter, gøre hvad vi kan få at forløse elevernes læringspotentiatele. Men vi kan de kun, hvis eleverne lever op til deres del af læringsfællesskabets kontrakt og leverer hvad de kan.
Læring er en social aktivitet; den foregår i et fællesskab: i klassen, projektgruppen, i studieretningen, i fællesaktiviteter på skolen. Eleverne skal indgå aktivt i dette fællesskab, interessere sig for det, bidrage til og modtage fra andre end sig selv. Det er også væsentligt, fordi vi ikke kun uddanner os for egen skyld, men det som vi lærer skal på et tidspunkt anvendes af andre end os selv.
Hvis eleverne har truffet en beslutning om at vælge Ørestad Gymnasium, fordi det har gjort sig klart, at det er vigtigt at lære noget og at gøre det i et fællesskab for at nå deres mål i tilværelsen, og hvis de aktivt med hjælp fra skolen tager ansvaret for at udvikle deres potentialer for at lære har de truffet et godt valg af uddannelse, som de vil kunne bygge på i deres fremtidge liv og karriere.
Hvis ikke de har gjort sig klart, hvad de har meldt sig ind i, må de bruge grundforløbet til endeligt at beslutte sig for, om de vil gå i gymnasiet. Det er ikke nødvendigt at være et stort talent for at gå i gymnasiet, men det er nødvendigt at melde sig ind i kampen og være flittig og vedholdende.
Hvis valget af gymnasiet er et positivt tilsagn om at leve op til disse krav og forventninger, er det et godt valg. Hvis valget af gymnasiet er en udsættelse af et egentligt valg og indgangen til en uforpligtende tilværelse i festlige rammer, så har kritikkerne ret i, at der er for mange i gymnasiet.
