SRP - kraftanstrengelse eller forældreopgave?

Så er årets studieretningsprojekter (SRP)  blevet bedømt, og eleverne har fået deres karakterer. Vore elever har i gennemsnit  klaret sig meget godt, men meget forskelligt, og sådan skal det jo være.

SRP  er et bærende element i den gymnasiereform, som blev gennemført i 2005, og intentionen med projektet var at styrke gymnasiets studieforberedende sigte og det forpligtende samarbejde mellem fagene. SRP er gymnasieelevernes "svendeprøve", den store kraftanstrengelse hvor eleverne virkelig får mulighed for at vise, hvad de kan, når de får 14 dage til at arbejde selvstændigt under vejledning. Kan de klare kravene til SRP, er de særdeles velforberedte på at starte på en videregående uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at de fleste elever får utrolig meget ud af SRP.  De fordyber sig i et emne der interesserer dem, og de lærer at anvende faglige metoder og akademiske formater. Der er også elever der demonstrerer, at de har meget svært ved opgaven, fordi de ikke har de nødvendige faglige forudsætninger for at leve op til kravene til SRP. For dem er 14 dage meget lang tid, og de har svært ved at modtage vejledning.

SRP skal naturligvis skrives af eleven selv med vejledning fra lærerne og med inputs fra faglitteratur og gerne fra elevens netværk. For at ligestille eleverne skemalægger skolen vejledningssessioner i månederne op til skriveperioden og i skriveperioden. Desuden har vi bemandet skriveværksted på biblioteket ved siden af skolen, så der altid er en lærer at tale med for eleverne.

Men nogle elever modtager mere hjælp end det. Så meget at man i den offentlige debat taler om forældreopgaven. Man må jo gerne bruge sit netværk til at komme med ideer og give feedback, men grænsen til det som Undervisningsministeriet kalder "ubrettiget hjælp" er flydende.

Der er ikke så mange der  snyder ved at "planke" opgaver fra nettet. Der findes gode programmer, som checker for snyderi, og dem anvender vi. Men vi kan vanskeligt dæmme op for den nye "trend" med at købe nyproducerede opgaver af universitetsstuderende.

Selv om vi ikke ved hvor stort problemet med snyderi og uberettiget hjælp er, er der ingen tvivl om at problemet eksisterer, og at usikkerheden om det udgør en urimelig mistænkeliggørelse af de elever - flertallet - som skriver opgaverne selv og presser sig til det yderste for at opnå det bedst mulige resultat.

Det ville være ærgerligt at afskaffe SRP, for projektet har en væsentlig funktion som kulmination på elevernes udvikling fra elever til studerende gennem gymnasieårene. Men vi er nødt til at skabe mere sikkerhed om, hvem der skriver opgaven. Man kunne overveje at lade eleverne fremlægge projektet mundtligt for en lærer og en censor for derigennem at checke om eleven selv har skrevet opgaven, og man kunne lade læreren vurdere skriveprocessen fra emneafsøgning over problemformulering og disponering til de første udkast og det endelige projekt.

For de elever, som har overgået sig selv og gennem en stor kraftanstrengelse har leveret et fremragende produkt, fortjener, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om de selv har skrevet opgaven.