Ikke så smart hele tiden

DR.dk kunne i i denne uge berette, at eleverne på Ørestad Gymnasium sjældent slipper blikket fra smartphonen, også når undervisningen er i gang. Interviewede elever fortalte om, at det går ud over koncentrationen i undervisningen, medfører stress og afhængighed. Eleverne var klar over, at det var et problem i en skolesammenhæng, men de kan ikke selv styre deres brug af smartphones. Blikkene flakker, når smartphonen vibrerer

Indslaget var et fulgte op på en undersøgelse fra SDU. som viser at 3 ud af 4 gymnasieelever har en smartphone, og at det fylder så meget i deres bevidsthed, at det virker stressende på dem. De bruger smartphonen i næsten alle sammenhænge, også samtidig med st de laver andre ting. Smartphonen giver mulighed for at være i permanent kontakt med hele verden, men den fungerer samtidig som en tvangsmekanisme der stresser og giver manglende trivsel.

Den sociale fordobling som vi alle går rundt med i form af smartphones, tablets og laptops, giver en særlig udfordring for skoler. Påd en ene side giver de digitale gadgets mulighed for at tilgå læringsressourcer overalt og nårsomhelst. Det øger muligheden for læring.

På den anden side er fokus og koncentration betingelse for læring i dybden. Når den sociale omverden trænger sig på og kræver reaktion fra en, siver opmærksomheden bort fra de læringsaktiviteter der kræver fokus og koncentration. Det bryder læringsrytmen, skaber stress og i sidste ende manglende trivsel. Det ikke er muligt på én gang at være i overfladisk kontakt med hele verden, samtidig med at man er i fokuseret kontakt med et særligt læringsområde.

Ørestad Gymnasium er en digital skole og har truffet det valg at vi vil lære med teknologien og ikke bekæmpe den. Også selv om vi er bevidst om de faldgruber der følger med. Vi må erkende, at omfanget af elevernes "væren på" undertiden har et niveau, der er stærkt forstyrrende for læringen. Og problemet er, at de lærende ikke bare selv kan styre, hvornår de er "på" og hvornår de er fokuseret. Dette "at være på" er en social tvangsmekanisme, som tager magten.

Alligevel mener vi ikke at forbud og udgrænsing af de digitale gadets fra skolen er vejen frem.

Eleverne skal lære at fungere i en verden, hvor det hele tiden er muligt at være et andet sted på samme tid. I læringsmæssig sammenhæng skal de både lære at anvende alle disse muligheder for at søge viden, dele viden og samarbejde om at løse problemer og kunne lukke verden ude, være fuldt ttil stede, fokusere for at kumme overkomme læringsmæssige udfordringer. Skolen skal være en ramme om læringsaktiviteter der både åbner sig ud mod internettets videns- og videndelingsressourcer og læringsaktiviteter der kræver ro, indadvendthed og koncentration. Skolen skal kunne begge dele, skifte fra den ene modus til den anden, og den skal den træne denne kompetence med eleverne. I den verden hvor eleverne skal ud og fungere i efter skolen, skal de både kunne finde viden, sætte sig overfladisk ind i en stor videnmængde, løse problemer i samarbejde med andre og kunne tilegne sig vanskeligt tilgængelig koncentreret viden med dybdeforståelse i enrum.

Forbud duer ikke, for eleverne skal lære begge dele. Digital dannelse er overskriften på skolens arbejde med at give eleverne gode it-vaner. Gode it-vaner handler både om at kunne koble sig på og at koble fra og at vide hvornår man gør hvad.

Det arbejder vi med som en del af undervisningen på Ørestad Gymnasium, mens smartphonen vibrerer.